Lækagesporing på Lolland-Falster
Vand i udgravningen beviser ingenting
Store dele af Lolland-Falster ligger lavt, og vandspejlet står tæt under terræn. Afvanding er en fast del af landskabet, med drænrør og pumpelag som en forudsætning for, at markerne og vejene kan bruges.
Det gør de sædvanlige tegn upålidelige. Fugt langs et fundament eller en blød plet i vejkassen om foråret kan skyldes en utæt vandledning. Det kan lige så godt være grundvand eller drænvand, der opfører sig som det plejer.
Er det drikkevand eller grundvand?
Spørgsmålet skal afgøres, før gravemaskinen bestilles, og her er sporgas den metode, vinklen kræver. Gassen kan kun komme fra ledningen, så finder vi den i jorden over røret, er vandet drikkevand, og ellers ligger kilden et andet sted.
Rørgraven gør billedet endnu mere uklart, fordi den ofte er det mest gennemtrængelige lag i en tung lerjord. Både lækagevand og fremmed vand følger derfor graven, indtil den krydser en drænledning eller et vejkassefundament, og dukker op der. Står vandspejlet højt omkring ledningen, dæmpes lydbilledet oveni, og derfor lægger vi målingerne i de stille nattetimer, hvor forbruget er lavt og baggrundsstøjen fra veje og maskiner er væk.
Lækagesøgning på Lolland-Falster mellem landsbyerne
Landsdelens net er langt i forhold til antallet af tilslutninger. Mellem to landsbyer kan der ligge kilometer af hovedledning uden en enkelt stikledning undervejs, og der er langt mellem de brønde og ventiler, vi kan måle fra.
Netop dér arbejder korrelation bedst. To målepunkter i hver ende af en lang, lige strækning dækker meget rør, og metoden bygger på sammenfaldet mellem de to signaler, hvilket holder, selv når signalet er svagt.
Er forløbet ukendt, begynder vi med ledningssøgning. Kortmaterialet på gamle landstrækninger passer ikke altid med virkeligheden, og en rørføring, der er sporet og indmålt, gør både målingen og den senere reparation kortere.
Når få kubikmeter skal bære tabet
Et tab fordeles på færre afregnede kubikmeter her end i en by, og det samme hul vejer derfor tungere i NRW-opgørelsen. Et vandværk med få forbrugere pr. kilometer rør kan have et vandtab, der ser voldsomt ud i opgørelsen, uden at der er sket noget dramatisk i nettet.
Landbruget hører med i regnestykket. Et stik ud til en gård eller en markvandingshane har en anden forbrugsprofil end en husstand, og et tab derude kan ligge længe, uden at nogen bemærker det, fordi forbruget alligevel svinger fra sæson til sæson. Vi måler stikledningerne igennem sammen med hovedledningen.
Et tab langt ude på en udløber koster desuden mere at pumpe frem end et tab tæt ved værket, fordi vandet skal føres hele vejen ud, før det siver væk. Det er en af grundene til, at vi ofte anbefaler at tage de længste strækninger først, når rækkefølgen skal lægges.
Overvågning, når kørselsafstanden er lang
At sende en mand ud og lytte hver uge på et net, der strækker sig over mange kilometer landevej, holder ikke i praksis. Dataloggere placeret i nettet lytter døgnet rundt, og HydrantAI samler målingerne og varsler automatisk ved afvigelser fra det normale mønster.
Det ændrer, hvornår vi kommer. I stedet for en fast årlig runde over hele nettet bliver besøget rettet mod den strækning, hvor tallene har flyttet sig.
Kørselsafstanden trækker i samme retning, når det handler om udstyr. Med landevejskilometer mellem landsbyerne bliver det tungt at rekvirere en operatør til hver enkelt mistanke, og derfor har nogle vandværker her søgeudstyr stående selv, købt eller leaset med service. Har driftsmanden taget et grundkursus, kan den første afgrænsning laves samme dag, mistanken opstår, og vi kaldes ud til de strækninger, hvor der skal mere til end en lytning.
Lækagesporing på Lolland-Falster i etaper over flere år
Få vandværker har budget til at gennemgå hele nettet på én gang, og det er sjældent nødvendigt. Vi deler nettet i etaper og aftaler med jer, hvilken der tages først. Hver etape dokumenterer vi så grundigt, at næste års gennemgang kan begynde, hvor den forrige sluttede.
Etaperne er samtidig en måde at få styr på et net, ingen har haft et samlet overblik over i mange år. Efter et par sæsoner ligger der en beskrivelse af strækninger og fundne utætheder, som kan bruges, når rørudskiftninger skal prioriteres og lægges ind i en investeringsplan.
Ja. Vi sætter sporgas på ledningen og måler over rørets forløb. Gassen kan kun komme fra røret, så finder vi den, er vandet drikkevand. Gør vi ikke, skal kilden findes uden for ledningen.
I opgørelsen, ja. Den samme utæthed fordeles på færre afregnede kubikmeter, så vandtabet fylder mere end i tæt bebyggelse. Selve søgningen bliver til gengæld ikke sværere af det.
Vi måler fra de punkter, der findes i hver ende, og indsnævrer strækningen derfra. Lange, lige strækninger er netop den situation, korrelation er stærkest i. Skal vi tættere på, sætter vi gas ind på den beregnede delstrækning.
Dræn og pumpedrift flytter vand rundt tæt under terræn, og det gør fugt til en usikker indikation. Målingen påvirkes ikke: sporgas afgør, om vandet stammer fra ledningen, uanset hvor vådt der er omkring.
Det finder vi ved at måle i zoner. Vi lukker eller isolerer strækninger via eksisterende ventiler og følger, hvor natforbruget falder. Det peger på delstrækningen, før vi begynder at søge efter selve hullet.
Kontakt DWI
Kontakt os for kompetent rådgivning, lækagesøgning og ledningslokalisering til dit vandværk eller vandforsyning. Vi assisterer også erhvervskunder og private husstande med professionelle løsninger.
